Profil

Jeg hedder Annette Popp Clausen og er uddannet lægeeksamineret fodplejer fra Århus Helseskole i 2004.

I september 2013 lukkede jeg efter 7 gode år min klinik på Gravene i Haderslev og har siden da udelukkende koncentreret mig om behandlinger i mine kunders hjem – privat, på plejehjem og bo-institutioner.

Oprindelig er jeg uddannet pædagog og har arbejdet som sådan i mere end 20 år. De sidste år arbejdede jeg på et bosted for voksne psykisk- og fysisk udviklingshæmmede, og jeg er glad for, at jeg via mit arbejde har en del kunder indenfor dette område.

Alle aldersgrupper er repræsenteret i mit kundegrundlag og det beriger min hverdag at have kontakt med mennesker som befinder sig i forskellige faser i livet. Mine kunder har helt forskellige behov og ønsker – fra ren velvære-behandling til regulære fod/negleproblemer.

Jeg sætter en ære i at give dig en omsorgsfuld og faglig kompetent behandling og dermed så god en oplevelse, at du har lyst til, at jeg skal komme igen. 

Som medlem af brancheforeningen SADF (Sammenslutningen af Danske Fodplejere) holder jeg mig løbende opdateret gennem efteruddannelseskurser, relevante foredrag, sparring med kolleger mm.

Gennem SADF er jeg dækket af en lovpligtig erhvervsansvars- og behandlerforsikring.